Hjem - Lions Karup

Menu

Forside Lions Karup

Lions Karup

Hjemstavn og formål
Lions Karup startede sin virksomhed 26. oktober 1985 og har i dag 30 medlemmer. Klubbens virkeområde er Karupområdet.

Lions Karup er med i den verdensomspændende LIONS INTERNATIONAL og støtter humanitære formål såvel lokalt som på lands- og verdensplan. Desuden støtter Lions Karup åbne arrangementer med et socialt og kulturelt sigte.

Alle i gamle Karup Kommunes område kan søge støtte til humanitære og socialt udviklende formål.

Aktiviteter
Pengene til vort arbejde kommer fra forskellige aktiviteter i området. Lions Karup har to faste årlige aktiviteter.
Den største aktivitet er Karup Å-marked, som afholdes på Hessellund Sø-Camping hvert år i juni måned i samarbejde med Hessellund Sø-Camping. Markedet har udover kræmmerboder og tivoli en hel række underholdende indslag med musik og sjov. Lørdag aften er der musikkoncert, hvor Lars Lilholt Band de seneste år har samlet 6.000 - 8.000 midtjyder.

Den anden aktivitet er Julelotteriet, der henvender sig til alle borgere i Karup-Frederiks området. Lodsedlerne sælges i samarbejde med lokale forretninger og både erhvervsliv og forretninger bakker hvert år op med masser af fine gevinster. Karup Uge-Avis annoncerer velvilligt sponsorer, gevinster og vindere hen over november-december måned.

Henvendelse skriftligt til:
Tommy Nielsen
Uhrevej 58
7470 Karup J
Gerne via E-mail

 
 

Følg Lions